Da jeg var 10-11 år begyndte min bedstemor at gå til stoftryk. "Klister" kaldte min bedstefar det.
"Nu er hun til "Klister" igen", kunne han sige med beklagelse i stemmen. Det var altså lige en tand for abstrakt for ham.
Jeg blev den lykkelige ejer af en tunika i knitrende lærred og med flotte tryk på kraven og den nederste kant.
Den smukke kreation er jo for længst pist borte, men forleden kom jeg til at tænke på den, og jeg måtte bare igang med stof og saks.
Mine forsøg med mønsterkonstruktion og tilretning er foreløbig resulteret i disse to.
Den hvide blev foreviget på ginen.
Da Kasper skulle fotografere mig i den, var hans kommentar, "du ligner noget midt imellem en grønlandsk fanger og en slagteriarbejder". Det synes jeg ikke lige der var nogen grund til at videregive her:)
Det er jo altså også meningen at den skal piftes op med et eller andet fancy tryk, når pasformen er tilfredsstillende. Mønsteret kan godt tåle lidt mere tilretning.
Imorgen skal den forsøges i en udgave med kjolelængde og store lommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar