torsdag den 31. maj 2012

Jeg kunne godt lige bruge et ekstra par timer torsdag


Plænen er slået,
kjolerne er strøget.
Torsdagen er ved at slippe op.
Jeg kunne godt lige bruge et par timer mere,
men jeg må hellere gå i pit og lade batterierne op.

De yngler




Jeg har leget mere med de boxformede småtasker.
Forskellige størrelser og forskellige materialer.
Den midterste grønne er lavet i et sjovt neoprenmateriale fra Kvadrat.
De to andre i mere samarbejdsvilligt skind end det krokodillede jeg havde gang i i går.
Lige nu rumsterer en tanke om at sy et par stykker i lækker tyk uldfilt.

tirsdag den 29. maj 2012

Lørdag med tryk på


Billederne er lånt fra Annes blog.

På lørdag skal jeg til workshop hos Anne Novak
Jeg skal boltre mig i farver og fine tryk.
Der pusles med motiver og stables tekstiler der skal trykkes på.
Wow hvor jeg glæder mig.
Jeg skal kun sove 3 gange før turen går til København.
Der skal snuses lidt rundt i hovedstaden.
Herbert skal besøges og have kram og nye bukser.
Fik jeg sagt at jeg glæder mig?

Starten på en "dille"??






Med Meretes skabelon 
og et par stykker præget skind 
har jeg syet 2 punge.
Det lidt kraftige skind var bøvlet at arbejde med,
men resultatet blev OK til eget brug.
Der er muligheder i modellen.
Nu skal jeg lige dykke ned i skindkasserne
og finde noget mere føjeligt skind.
Så skal der finpudses og leges med detaljer.

mandag den 28. maj 2012

Hjertet fyldt med solskin




Op på tæerne
græsset kradser på knæene
Vi har svælget i solskin, smørkrans og smukkebarnet.
Flyttet med solen og vinden rundt i hele haven.
Nu trækker vi dagen i langdrag med varm kaffe i krusene, 
fleecetæpper om de solvarme ben 
og en bunke brænde i terrasseovnen.
Pinsen pakker sammen og bliver blæst afsted af hidsige kastevinde
og trusler om regn.
Heldigvis er der solskin i hjertet til mange grå dage.

søndag den 27. maj 2012

Grøn glæde i krukker






Et vedholdende og påtrængende behov for nytte og pynteplanter,
fik mig til at trodse varmen og trille ud til mit yndlingsgartneri.

I den lune sommeraften tøffer jeg nu rundt og fylder krukker op med 
tomater
salvie
pelargonier
og vidunderligt duftende tobaksblomster.

Jeg har ikke de bedste eksamensbeviser i tomatdyrkning,
men optimistisk tror jeg på at i år bliver mit stjerneår hvad tomatavl angår.



Sådan en dejlig søndag er oplagt til.........



# at være en doven hund under et havebord
# at lade bold og ketsjer ligge
# at udstille sit blege ben og sin nye sommerkjole

lørdag den 26. maj 2012

Handywoman no.1


Wupti
nu har fruen med rolig besindighed 
samlet liggestol på mindre end den kalkulerede tid i manualen.
Og syet en luftig satinsag til Jullen.
Nu står den på fodbad og strik på terrassen.

Langsomhed og varsler om hysteri





Varmen er til at tage og føle på i dag.
Ingen hurtige bevægelser
eller raske ukrudtoptrækninger.
Jeg veksler mellem strik og kølige drikke under parasollen
og kjolesyning i værkstedet.
Kartoffelskrabning og litterær fordybelse på græsplænen.
Tager tilløb til samling af 1 stk ny liggestol,
så jeg kan ligge side om side med Jullen.
Men erindringen om fruens hysteri ved samlingen af liggestol nr.1 
skræmmer.

Farverige runde former






torsdag den 24. maj 2012

Woww....





Go så da lige torsdag morgen
med små og kæmpestore mirakler i haven.
Mens græsset tørrer
triller jeg endnu et par perler
og trykker lapper.

tirsdag den 22. maj 2012

Pladeparade 1

Plade01
diameter 4cm

Plade02
diameter 4cm

Plade03
diameter 4cm
Solgt

Plade04
diameter 4cm

Plade05
diameter 4cm

Plade06
diameter 5cm

Plade07
diameter 5cm
Solgt

Plade08 
diameter 5cm

Plade09
diameter 5cm


Plade10 og Plade11

Plade12
Solgt

Træknapper
tynde finerplader
boremaskine
tynde træbor
sandpapir
akrylfarve
lædersnøre
knyttesnor
En god håndfuld nye halskæder
er blevet puslet sammen under parasollen.
Det var meeeget mere spændende end skvalderkålsophaling.

Alle halskæderne er til salg
Både fra perle- og pladeparaden.
Alle kæderne er minimum 80cm.
Prisen er 125,- pr kæde incl. forsendelse
1 for 150,- 
2 for 250,-
Jeg tjekker lige billigste forsendelse som kommer oveni.
Læg en kommentar og send mig en mail
hvis du vil købe.
Så kan alle følge med i hvilke der er tilbage.